Den tapre landsoldat
«Den tapre landsoldat» er en dansk skillingssang fra 1848 med melodi av Ole Emil Hornemann (1809–70) og tekst av Peter Faber (1810-77).
I 4. vers heter det: «Om Dannebrog jeg ved, det faldt fra himlen ned.» Sangen utkom i et særtrykk dagen etter den danske seieren i slaget ved Bov mot tyske styrker i den første slesvigske krig;[1] Dannebrog falt angivelig ned fra himmelen midt under slaget ved Lyndanisse i 1219.
En alternativ sangtittel er «Den gang jeg dro af sted» etter sangens første strofe. Sangen ble svært populær både i Danmark og i Norge. Peter Jessen skriver i sine memoarer at den ble fremført i Bergen den 17. mai 1864:
«Hjemme i Bergen (...) var der hin Tirsdag Gudstjeneste i alle Byens Kirker, Kongesalut fra Fæstningen og Fløifjeldet og Revy paa Torvet over indkommanderede 1.200 à 1.300 Mand, som holdtes i Beredskab for Tilfælde af, at man bestemte sig for at hjælpe Danmark i den for det saa skjæbnesvangre Krig. Den 17 Mai marcherede de fredeligt gjennem Walkendorfsgade, Olaf Kyrres Gade og Vaskerelven til Engen – den gamle Jonsvold – (siger Bergensposten), hvor de under Musiken til «den tapre Landsoldat» pelotonvis defilerede forbi Brigadechefen i «høljende Regnveir». Den kronede Nationalsang «Sønner af Norge» blev, som det lader til, ikke spillet; vor nærværende, «Ja vi elsker», kom først senere til Nationalsangs Værdighed, og i Skandinavismens Rus i 1864 laa «Den tapre Landsoldat», ligesom i 1849 og de første af Femti-Aarene, paa alles Læber baade i Tide og Utide.»[2]
Morten Pontoppidan, bror av Henrik Pontoppidan, skriver i sin erindringsbok Minder og oplevelser om et sangstevne (en «sangerfest») i Randers sommeren 1870, der da nyheten om at Frankrike hadde erklært Preussen krig ble kjent midt under en konsert. Alle skjønte at dermed skulle danske soldater snart kjempe på fransk side mot de prøyssiske styrkene. Resten av konsertprogrammet forble ufremført, og i stedet sang kor og publikum allsang: «Fædrelandssange var det eneste, vi vilde høre. Og Marseillaisen, den maatte Sangerne frem med, Gang efter Gang. Og vi nede paa Pladsen sang jo med, saa godt vi kunde. Og saa «Den gang jeg drog afsted». Og disse to stadig om igen.»[3]
«Den tapre landsoldat» blir fortsatt ofte sunget i Danmark, kanskje særlig i Sønderjylland.
Bruk i andre kunstverk[rediger | rediger kilde]
I første episode av den danske tv-serien 1864 blir melodien spilt på piano av skuespillerinnen Johanne Luise Heiberg, og hennes mann Johan Ludvig Heiberg kommenterer at «Johanne, hun bliver sådan innimellom angrebet af et pludseligt anfald af folkelighed. Hun er altså helt grebet af den sang. Personligt synes jeg nok...» Seriens biskop Monrad avbryter ham: «Det er en sang i god, dansk ånd. En dansk sang for de danske. National, frisk, fuld af vågemod og optimisme. Intet under at folk elsker den.» «Lige mine ord,» svarer Johan Ludvig Heiberg.[4]
Teksten[rediger | rediger kilde]
1. Den gang jeg drog af sted,
den gang jeg drog af sted,
min pige vilde med,
ja min pige vilde med.
Det kan du ej, min ven,
jeg går i krigen hen,
og hvis jeg ikke falder, kommer jeg nok hjem igen.
Ja, var der ingen fare, så blev jeg her hos dig,
men alle Danmarks piger, de stole nu på mig.
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!
2. Min fader og min mor,
min fader og min mor,
de sagde disse ord,
ja, de sagde disse ord:
"Når dem vi stole på,
i krigen monne gå,
hvem skal så pløje markerne, og hvem skal gresset slå?"
Ja, det er netop derfor, vi alle må af sted,
thi ellers kommer tysken og hjælper os dermed.
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!
3. Når tysken kommer her,
når tysken kommer her,
beklager jeg enhver,
ja, beklager jeg enhver.
Til Peder og til Povl
han siger: "Du bist faul",
og skælder man ham ud på dansk, så siger han: "Hols Maul!" For folk, som taler alle sprog, er det nu lige fedt,
men Fanden heller intet for den, som kun har ett.
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!
4. Om Dannebrog jeg ved,
om Dannebrog jeg ved,
det faldt fra himlen ned,
ja, det faldt fra himlen ned.
Det flagrer i vor havn
og fra soldaters favn,
og ingen anden fane har som den sit eget navn.
Og den har tysken hånet og trådt den under fod.
Nej, dertil er vor fane for gammel og for god!
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!
5. Vi byde fjenden trods,
vi byde fjenden trods,
når kongen er med os,
ja, når kongen er med os.
Med draget sværd han står,
han snakker ej, men slår,
så dansk som han var ingen konge her i mange år.
De lader, som de tror, han inte mer er fri,
og selv vil de dog ha' ham i det tyske slaveri.
Og derfor vil jeg slås som ekte landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!
6. For pigen og vort land,
for pigen og vort land,
vi kæmper alle mand,
ja, vi kæmper alle mand.
Og vé det usle drog,
der elsker ej sit sprog
og ej vil ofre liv og blod for gamle Dannebrog!
Men kommer jeg ej hjem til min gamle far og mor,
Kong Frederik vil trøste dem med disse hersens ord:
"Sit løfte har han holdt, den tapre landsoldat."
Hurra, hurra, hurra!
Referanser[rediger | rediger kilde]
- ^ Ole Birket-Smith: «Dannebrogs oprindelse blæser i vinden», Kristeligt Dagblad 15. juni 2007
- ^ Jessen, Peter; Sømme, Jacob (illustratør); Jessen, Peter (illustratør) (1987). «Fra mine Vandreaar». Dengang i femti- og sexti-aarene: erindringer. Bergen: Universitetsforlaget. s. 167–168. ISBN 8200184501.
- ^ Pontoppidan, Morten (1922). Minder og oplevelser. Kjøbenhavn ; Kristiania: Gyldendalske boghandel. s. 27–28.
- ^ Bornedal, Ole (regissør) (2014). 1864. Danmark: Danmarks Radio. s. Episode 1 (36 minutter ut i handlingen).
Eksterne lenker[rediger | rediger kilde]
- Oldemors visebok av Eli Støre Erichsen, Cappelen 1976