Valivan
«Valivan», eller «Skippar og møy», er en folkevise av den typen som kalles ballade. I TSB-katalogen er den typologisert som TSB D 426.
Handling[rediger | rediger kilde]
Stolt Margit svarer alle friere nei. Valivan tar på seg kvinneklær og får henne med seg ned til skipet sitt. Mens hun fremdeles tror at han er en kvinne, forteller hun ham at hun er forelsket i Valivan. Han drikker han henne full, hun sovner og han seiler av sted med henne. Da hun våkner, sier hun at han må føre henne tilbake til barna hennes, men han svarer at han vet hun ikke har barn. Hun vil kaste seg på sjøen, men da avslører han at han er Valivan som hun elsker.
Utbredelse[rediger | rediger kilde]
Visa har vært utbredt i Telemark og Agder, men finnes også utenfor dette området. Catharinus Elling har skrevet opp tre melodier fra Sunnmøre, Vrådal og Vestfjorddalen i Telemark. Ole Mørk Sandvik har skrevet opp melodier fra Bykle og Solør. Visa finnes også i Danmark, Sverige og på Færøyene, men bare i muntlig tradisjon, ikke i adelshåndskriftene fra eldre tid (DgF 241, SMB 191 og CCF 144).
I DgF IV s. 461 refererer Svend Grundtvig til en katalonsk variant «El marinero»:
Ved Havets Bred sidder den væne Mø og syr fagre Blommer paa en Dug. Da hun er halvtfærdig, fattes hun Silke. Et Skib lægger til Land, og hun siger: Sømand, gode Sømand! Du bringer vel Silke. – hvilken Farve vil du have: hvid eller rød? – Rød Silke vil hun have, den er skjønnest, og Dugen skal Dronningen have. – Saa kom ned i mit Skib og vælg hvad du vil. – Næppe er hun kommen ombord, før Skibet letter, medens Møen, lyttende til Sømandens Sang, falder i en dyb Slummer. Da hun vaagner er hun langt ude paa Havet. – Sømand, gode Sømand, før mig Hjem igjen! Havet gjør mig syg. – Nej, siger han, nu skal du være min. Da klager Møen: Tre Søstre ere vi, og jeg den skjønneste af dem; den ene er Grevinde, den anden Hertuginde, og jeg Stakkel skal være en Skippers Viv! Den ere er klædt i Silke, den anden i Guld, og jeg arme skal klæde mig i Vadmel! Da svarer Skipperen: Ikke i Vadmel, men i Skarlagen rød skal du klædes, og en Dronning skal du være; thi jeg er Kongens Søn og Arving af Engelland og i syv Aar har jeg rejst Verden om, for at opsøge dig.
At dette ikke blot er en Tilfældighed, men at vi her ved Middelhavets Kyst finde den selvsamme Vise som i Norden, det holder jeg for afgjort.
Innspillinger[rediger | rediger kilde]
Ragnhild Furholt sang den på Norske Ballader: 30 ballader – 0m drap og elskov, skjemt og lengsel blant riddere, jomfruer, kjemper og dyr. Grappa 2009, HCD 7239, ISBN7033662072392.